Parodontosebehandling

Over halvdelen af Danmarks befolkning får på et tidspunkt i deres voksne liv konstateret parodontose.

Parodontose er en tandkødssygdom, der starter med en helt almindelig tandkødsbetændelse (gingivitis).
Hvis tandkødsbetændelse ikke bliver behandlet i tide, kan betændelsen brede sig til kæbeknoglen og udvikle sig til parodontose.

Hvis der gennem lang tid har været tandkødsbetændelse, vil kæbeknoglen omkring tandrødderne reagere ved at gå i opløsning. Det betyder, at knoglen nærmest tandkødsranden trækker sig tilbage og forsvinder. Tandkødslommen (pochen) bliver dybere. Dette betyder at bakterierne og tandstenen kan trænge endnu dybere ned og forværre betændelsen.
Symptomerne kan være ømt og blødende tandkød, og evt. løsnede tænder. I nogle tilfælde kan symptomerne være næsten ubetydelige, så sygdommen kan være meget fremskreden før man søger hjælp.
Hvor hurtig ødelæggelsen af knoglen sker afhænger af mange ting. Størst betydning har patientens evne til at holde tænderne rene. Men det er også af stor betydning, om man er disponeret for parodontose. Rygning er gennem de senere år blevet tillagt større og større betydning for udviklingen af parodontose.
Bliver parodontosen ikke behandlet, risikere du, at tænderne bliver mere og mere løse for til sidst at falde ud.

Klinikken tilbyder grundig undersøgelse for parodontose. Vi tilbyder selvfølgelig også alle former for parodontosebehandling. Dvs. dybdegående tandrensning (tandrodsrensning), korrektion af mundhygiejnen og andre forebyggende tiltag. Skulle det vise sig at være nødvendigt har vi stor erfaring i skånsom parodontosekirurgi, herunder knogleopbyggende behandlinger.

Kontakt os for råd og vejledning om daglig forebyggelse og behandling.

Tandlæge København